"Nogle voksne gider slet ikke høre på en, det gør min Bedste Ven. Han hører altid efter, når jeg siger noget"
De børn og unge, som er med i Projekt Bedste Ven, er helt almindelige børn og unge med helt almindelige problemer. Børnene har blot brug for en ekstra voksen, som de kan tale med og lave ting sammen med. Mange af dem kommer fra splittede familier og har måske ingen eller kun meget lidt kontakt med den anden forælder. Samtidig kan der være et meget spinkelt familienetværk, som betyder, at barnet reelt kun har én voksen i sit liv.
Der er således oftest ikke tale om børn og unge, som kommer fra familier med meget vanskelige problemer, eller hvor de sociale myndigheder er inddraget. Der kan dog være undtagelser, men som udgangspunkt er der tale om helt almindelige børn, som bare savner en Bedste Ven.
Børn er vor fremtid, så de skal ha' det godt
Knud, 63 år og Jakob, 12 år. Mødes 2 gange om måneden. Fisker, går i biografen, ser fodbold.
"At give mit barn en voksenven er den bedste gave, jeg har givet hende."